2024-08-17 16:56:22

Danskere strålede i Malmö-pligtsejr

Anders Christiansen kom på tavlen for Malmö FF i lørdagens pligtsejr mod IFK Norrköping, mens Sebastian Jørgensen leverede assisten til scoringen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 19. runde

FT

MFF

2 - 1

NOR

21'
0 – 1
Isak Sigurgeirsson
Mål
30'
1 – 1
Anders Christiansen
Mål
78'
2 – 1
Lasse Berg Johnsen
Mål

Anders Christiansen har fundet målformen i det svenske. 

I midtugen scorede han et uhyre vigtigt mål, da Malmö avancerede i Champions League-kvalifikationen med PAOK, og nu er han på pletten igen. 

Efter en halv times spil bragte han nemlig de forsvarende svenske mestre på 1-0 i lørdagens ligaopgør mod IFK Norrköping. 

Ovenikøbet leverede Sebastian Jørgensen assisten hertil, da han modtog bolden i siden af feltet og serverede den for fødderne af sin landsmand. 

Det er AC’s andet mål i Allsvenskan og Jørgensens første assist. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Danskere strålede i Malmö-pligtsejr
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Norrköping fik efterfølgende udlignet, men Erik Botheim sendte sejren til Malmö med en scoring mod slutningen af kampen, der endte 2-1.

Med sejren cruiser de lyseblå i toppen af den svenske liga med ni point ned til Hammarby, der vandt 3-0 mod IFK Värnamo samtidig. 

Både Anders Christiansen og Sebastian Jørgensen blev taget af banen efter en time. 

Jens Stryger Larsen fik godt 20 minutter på banen efter at have startet på bænken. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 19. runde

FT

MFF

2 - 1

NOR

21'
0 – 1
Isak Sigurgeirsson
Mål
30'
1 – 1
Anders Christiansen
Mål
78'
2 – 1
Lasse Berg Johnsen
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten