For nylig præsenterede Lyon et underskud på 505,1 millioner euro, hvilket svarer til svimlende 3,7 milliarder danske kroner.
Den franske storklub er længe blevet overvåget på grund af dårlig økonomi, og fredag faldt hammeren.
Den franske finansielle tilsynsmyndighed, DNCG, har således besluttet sig for at straffe Lyon med et transferforbud, som kommer til at gælde under vinterens vindue.
Artiklen fortsætter efter billedet

På samme tid vil den franske storklub blive tvangsnedrykket til Ligue 2 efter sæsonen, hvis ikke økonomien forbedres drastisk, skriver L'Équipe blandt andre.
Derfor kan det blive nødvendigt at sælge ud af sine spillere, erfarer flere franske medier.
Lyon indtager i skrivende stund femtepladsen i den bedste franske række med 18 point efter 11 spillerunder.

Lyon
Ligue 1









