Riza Durmisi træner med i Lyngby.
Det bekræfter klubbens kommunikationschef, Frederik Scheuermann, over for Bold. Tipsbladet var først med nyheden.
Den 30-årige venstre back var tilstede på Lyngby Stadion, da Lyngby og Brøndby tørnede sammen søndag aften, og mandag har han så haft sin første træning med Morten Karlsens tropper.
Indtil videre er der ikke aftalt nogen tidshorisont på Durmisis ophold i Lyngby, der altså har givet den tidligere landsholdsspiller chancen for at holde sig i gang, mens han venter på afklaring omkring sin fremtid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Riza Durmisi er kontraktfri, efter at hans aftale i polske LKS Lodz udløb i juni.
Forinden det har han været i klubber som Tenerife, Leganes, Nice, Lazio og Brøndby.
Sidstnævnte klub vandt søndagens opgør mod Lyngby med 2-0.

Lyngby Boldklub
3F Superliga










