2024-05-03 11:51:36

Okore træner med i Lyngby

Både forsvarsspilleren Jores Okore og målmanden Frederik Ibsen træner i denne uge med hos Lyngby Boldklub. Klubben oplyser til Bold, at de to spillere som udgangspunkt blot har fået lov til at holde sig i gang hos dem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

RAN

Der er to nye ansigter på træningsbanen i denne uge hos Superliga-klubben Lyngby.

På klubbens X-profil har de kongeblå fredag lagt et billede ud, der viser, at Frederik Ibsen, der har en fortid i klubben, og Jores Okore er trukket i træningstøjet. 

- Frederik Ibsen har i denne uge trænet med på Lundtoftevej, og i dag har vi også fået besøg af Jores Okore, som holder sig i gang hos De Kongeblå, skriver klubben til opslaget.

Bold har været i kontakt med Lyngby, der fortæller, at udgangspunktet er, at de to spillere holder sig i gang hos klubben, og at der for nu ikke er mere i det.

Frederik Ibsen er på jagt efter en ny klub. Keeperen forlod FC Helsingør tidligere på året og har været uden klub siden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Okore træner med i Lyngby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frederik Ibsen har tidligere nydt godt af at træne med FC København, og nu holder han sig altså varm hos sin tidligere arbejdsgiver i Lyngby. 

27-årige Frederik Ibsen har - foruden Lyngby og FC Helsingør - tidligere i karrieren været forbi klubber som FC København, Vendsyssel, Kolding IF.

I Jores Okores tilfælde har han stået uden klub siden 1. marts, hvor han ikke fik forlænget kontrakt i kinesisk fodbold hos Changtun Yatai.

Forsvarsspilleren skiftede til klubben i 2021 fra den nordjyske klub AaB.

Den 31-årige forsvarsspiller nåede at spille 78 kampe for Changchun Yatai med tre mål og to assist til følge. 

Forsvarsspilleren har ud over AaB og opholdet i Kina spillet i blandt andre FC København, FC Nordsjælland og Aston Villa. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

RAN

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer