En mærkværdig sag er i gang efter Lyngbys testkamp mod HamKam.
For det formodes, at kampen var forsøgt matchfixet efter flere mærkelige straffesparkskendelser til først HamKam, inden Lyngby fik hele tre af slagsen i slutminutterne.
Kendelser, hvor der aldrig burde have været dømt, var den efterfølgende vurdering fra først HamKam og senere Lyngby.
Det har fået UEFA til at gå ind og undersøger sagen.
Cheftræneren for Lyngby, Magne Hoseth, vil i hvert fald ikke blive overrasket, hvis UEFA fandt frem til, at der var spillet på kampen.
- I udgangspunktet tænke jeg ikke så meget på det før det første straffespark til HamKam, som var helt sindssygt. I slutningen fik vi tre straffespark, der var helt uforståeligt, så vi startede allerede at snakke om det der.
- Der må have været penge inde i billedet, for kun tre eller fire dage tidligere måtte de skifte dommere, da der var spillet så meget på en træningskamp dernede.
- Det er ikke usandsynligt, at UEFA finder ud af, at der er blevet spillet ret meget på over 2,5 mål, vil jeg tro, siger han i et interview til Discovery+.
Det vides ikke, hvornår undersøgelsen af kampen er færdigbehandlet.
Du kan se de underlige kendelser øverst i artiklen.

Lyngby Boldklub
3F Superliga












