Det kan vise sig at blive lidt af et scoop, Lyngby har lavet ved at hente 18-årige Gustav Fraulo i FC Midtjylland i januar.
Efter en lidt langsom start med to korte indhop fik han fredag aften sin første plads nogensinde fra start i en Superliga-kamp.
- Det var selvfølgelig rart. Det var noget, jeg havde gået og ventet på i lang tid.
- Jeg har gjort, hvad jeg kunne uden for banen og gjort mine ting, og så spillede det hele, så jeg lige kunne få en startplads, lød det fra det tidligere FC Midtjylland-talent til Bold.
Lyngby-anfører Marcel Rømer blev søndag skadet efter bare 18 minutter af 2-6-afklapsningen i Randers, og det var årsagen til Fraulos startplads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han kunne efter kampen fortælle, at selv om Rømer egentlig er en konkurrent, så havde den 14 år ældre holdkammerat været en god støtte før 0-0-kampen mod OB.
- Marcel var meget god til at hjælpe mig inden kampen. Det, som havde været vigtigt for mig, var, at jeg ikke skulle ligge som et skjold i forhold til bagkæden og opsamle en masse andenbolde.
- Jeg synes, at jeg fik vist fint, at selv om man ikke kunne spille super, fordi banen var, som den var, så var det, som det var, og jeg vandt andenbolde og dueller, og det var i hvert fald vigtigt, sagde han efter startdebuten.
18-årige Gustav Fraulo var i efteråret udlejet til FCM til Mafra i Portugal, hvor han fik 11 optrædener.

Lyngby Boldklub
3F Superliga










