Konstantinos Tsimikas har brækket kravebenet.
Det bekræfter Liverpool-manager Jürgen Klopp efter lørdagens brag mod Arsenal i Premier League.
Grækeren kom galt afsted, da han i en duel med Arsenals Bukayo Saka blev skubbet ud i Klopp ude på sidelinjen, og episoden er tyskeren ærgerlig over.
- Kampen blev massivt overskygget af Tsimikas' problem med kravebenet, som helt sikkert er brækket, så han er ude i lang tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så det påvirkede mig selvfølgelig. Jeg havde ingen smerter, men jeg tænkte, at' Kostas' måske havde det okay. Jeg vil med glæde give mit kraveben for, at han kan blive fit igen.
- Det er ikke fedt, når sådan noget sker foran dig, og du er involveret i det. Jeg var ikke sikker på, hvad der overhovedet skete, eller om jeg faldt ned på ham. Det var ikke rart at se, siger Jürgen Klopp til Sky Sports.
I kan se episoden med Tsimikas i videoen øverst i artiklen.
Kampen mellem Liverpool og Arsenal sluttede desuden 1-1.

Liverpool
Premier League












