John Heitinga skal være assistenttræner i Liverpool.
Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.
Den 40-årige hollænder har senest været ansat i den samme rolle hos London-klubben West Ham, hvor han stoppede i maj.
Heitinga var angiveligt i spil til at overtage jobbet som cheftræner i FC Nordsjælland, men nu går turen altså i stedet til Anfield.
I Liverpool skal han assistere den nye manager, Arne Slot, der har overtaget det store job fra Jürgen Klopp, som varetog rollen i ni år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Heitinga har tidligere haft diverse trænerroller på Ajax' ungdomshold, mens han også nåede at få 22 kampe under bæltet som midlertidig cheftræner for Amsterdam-klubbens førstehold.
Der var netop i Ajax, at Heitinga tilbragte størstedelen af sin aktive karriere.
Her blev det til 218 kampe, mens han også var forbi Everton, Ateltico Madrid, Fulham og Hertha Berlin.
Det blev også til 87 landskampe for Holland.

Liverpool
Premier League








