2024-06-10 12:17:11

Officielt: Will Still er ny Lens-træner

Den 31-årige træner Will Still er ny mand ved roret i RC Lens, hvor han har skrevet under på en treårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Will Still skulle ikke gå uden job.

I starten af maj stoppede den kun 31-årige træner i Reims, og nu har han sat sin signatur på en ny kontrakt. 

Still overtager nemlig tøjlerne i RC Lens. 

Ligue 1-klubben er meget tilfredse med, at det er lykkedes at lande Will Still i rollen som cheftræner. 

- Vi er glade for ankomsten af ​​Will Still til Racing Club de Lens. 

- Will var vores topprioritet til at tiltræde stillingen som træner. Han er ikke kun en lovende træner, der har slået rekorder, han er en samlende personlighed, der er besat af at vinde. En ægte entusiast, erobrer og god taktiker. 

- Will Still satte sit præg på Stade de Reims, hvor han opnåede overbevisende resultater, især en historisk serie på 19 kampe uden nederlag. 

- Vi er glade for at byde Will, hans lederskab og hans kommunikative energi velkommen til klubben, udtaler Lens-direktøren Pierre Dreossi. 

Den belgiske træner har skrevet under på en kontrakt, der løber til juni 2027.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer