Tirsdag tørner Lazio sammen med Bayern München i Champions League.
Italienerne overraskede og vandt det første opgør 1-0. Gør holdet opgaven færdig, vil det være første gang siden år 2000, at romerne når kvartfinalen i den prestigefyldte turnering.
I Lazio-lejren tror de på det, selvom de godt ved, at et møde med Bayern München på Allianz Arena er et svært opgør.
Det fortæller Lazios Mattia Zaccagni.
- Vi er på et af de smukkeste stadioner i verden mod et af de bedste hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det er så er sagt, vil vi prøve at lægge følelserne til side og presse på fra start.
- Vi har brug for stor ydmyghed og beslutsomhed, for detaljer vil gøre forskellen, og vi er nødt til at give alt, hvad vi har, siger Zaccagni til Sky Sports Italia.
Den 28-årige italiener sad ude med en skade i de to holds første opgør, hvor Ciro Immobiles scoring sikrede Lazio sejren.
Til gengæld starter han inde i tirsdagens opgør mod tyskerne, mens han sender danske Gustav Isaksen på bænken. Det kan du læse mere om her.

Lazio
Champions League









