Nuno Tavares kan det næste års tid kalde sig for Lazio-spiller.
Lazio har nemlig lejet ham i Arsenal, og de har også sikret sig en option, så handlen kan blive permanent, hvis begge parter ønsker det.
Og det lader lige umiddelbart til, at i hvert fald Nuno Tavares er faldet godt til - han er i hvert fald overrasket over, hvor hurtigt han føler sig hjemme, fortæller han til La Lazio Siamo Noi.
- Jeg har det meget godt. Jeg forstod med det samme, at dette er en stor klub. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt jeg føler mig hjemme i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er i en stor klub, der kæmper om vigtige mål, og det er det vigtigste. Jeg er her for at hjælpe.
- Jeg ville gerne prøve et nyt projekt i min karriere, så jeg diskuterede det med min familie og agenter. Der blev evalueret på de forskellige tilbud, og vi endte med at acceptere denne udfordring.
24-årige Nuno Tavares har tidligere været udlejet til Marseille og Nottingham Forest.

Lazio
Serie A










