2024-06-11 17:52:17

Lazio har ansat Isaksens nye træner

Marco Baroni er efter rygterne om overtagelsen af trænersædet i Lazio nu officielt blevet præsenteret i Rom-klubben.

Rygterne har svirret, siden det blev offentliggjort, at Igor Tudor var færdig i Lazio. 

Nu skriver Rom-klubben på sin hjemmeside, at afløseren er fundet.

Ikke overraskende er valget faldet på Marco Baroni, der tidligere tirsdag stoppede i Hellas Verona. 

Lazio melder ikke, hvor lang Baronis kontrakt er, men de oplyser, der er tale om en 'flerårig aftale'.

Marco Baroni tilslutter sig holdet den 1. juli. 

Den 60-årige italiener kommer i Lazio til blandt andet at råde over den danske kantspiller Gustav Isaksen.

Udover Hellas Verona har Marco Baroni også stået i spidsen for blandt andre Lecce, Cremonese og Juventus' u19-hold.

3 kommentarer

Se kommentarer