2024-06-21 17:21:56

Freyr og Kortrijk snupper Lyngby-træner

Thomas Kjærbye skifter Lyngby ud med Kortrijk, hvor den fysiske træner bliver genforenet med Freyr Alexandersson. Det bekræfter islændingen over for Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere fredag meldte Lyngby ud, at fysisk træner Thomas Kjærbye er fortid i klubben.

Årsagen var, at Kjærbye havde fået et tilbud, som han ikke kunne sige nej til, og det ville Lyngby ikke stå i vejen for. 

Tilbuddet viser sig at være fra den belgiske Jupiler Pro League.

Den 44-årige træner har nemlig landet en tjans som performance manager i KV Kortrijk, hvor han bliver genforenet med den tidligere Lyngby-træner Freyr Alexandersson.

Det bekræfter islændingen over for Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Freyr og Kortrijk snupper Lyngby-træner
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

- Nu starter et nyt kapital i vores rejse med KV Kortrijk. Efter vores redningsmission lykkedes, skal vi nu bygge et stærkt fundament op, som klubben kan bygge videre på i mange år. 

- Tilgangen af Thomas Kjærbye er en vigtig brik i det projekt, som kommer til at gøre vores performanceafdeling rigtig stærk. 

- Der er i forvejen dygtige mennesker tilknyttet, men med Thomas' faglighed, personlighed og passion bliver afdelingen taget til højeste niveau, siger Freyr Alexandersson. 

Thomas Kjærbye har tidligere været fysisk træner for blandt andre FC Midtjylland, FC København og Tanzanias landshold. 

Nu går turen så til Kortrijk, som Freyr Alexandersson førte til en sensationel overlevelse efter en flot slutspurt i den belgiske liga. 

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer