Massimiliano Allegri var helt oppe i det røde felt under onsdagens italienske pokalfinale.
Juventus-cheftræneren blev udvist og gik herefter amok på vej ud af banen, hvor han blandt andet smed jakken og slipset og råbte af fjerdedommeren.
Derudover skulle han angiveligt have skubbet og truet en journalist efter finaletriumfen, hvilket har fået flere italienske medier til at spekulere i en eventuel fyreseddel til den rutinerede træner. Læs mere om det her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Allerede nu har episoden dog fået konsekvenser.
Juventus-træneren er således blevet tildelt to spilledages karantæne i Coppa Italia, mens han også skal betale en bøde på 5.000 euro, hvilket svarer til cirka 37.000 danske kroner. Det oplyser Serie A på sin hjemmeside.
Karantænen gælder imidlertid ikke i ligaen, hvorfor Allegri er at finde på sidelinjen, når Juventus møder Bologna den 20. maj.

Juventus
Coppa Italia










