Tilbage i sommeren 2022 skiftede Federico Gatti fra Frosinone til Juventus, hvor han siden har været mere eller mindre fast inventar i startopstillingen.
Det bliver den 25-årige stopper nu belønnet for. Den italienske storklub oplyser nemlig onsdag, at man har forlænget kontrakten, så den nu løber frem til sommeren 2028.
Det glæder landsholdsspilleren, der beskriver Juventus som sin anden familie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig glad og følelsesladet. Især når jeg ser reaktionerne fra mine forældre og familie. Jeg fortsætter nu rejsen med det, der er blevet min anden familie, fortæller Gatti til klubbens hjemmeside.
Den høje stopper står noteret for 34 optrædener for Den Gamle Dame.
Desuden har han spillet to kampe for det italienske landshold.

Juventus
Serie A









