2024-06-22 12:07:39

Danilo overvejede karrierestop: Jeg var deprimeret

Juventus-stopperen Danilo skriver i et åbent brev, at han var deprimeret under tid i Real Madrid, hvilket gav ham lyst til at stoppe karrieren. 

Danilo nyder for tiden stor succes i Juventus, men det har ikke altid været lige nemt for den brasilianske stopper. 

I et åbent brev til alle brasilianske fans, hvor han blandt andet kommer ind på den hårde kritik, som landsholdet er genstand for, fortæller han, om en hård tid i Spanien.

Forsvarsspilleren åbner op om, at han havde det virkelig svært, da han kom til Real Madrid i 2015. Faktisk var han deprimeret. 

- Under min første sæson i Real Madrid var jeg deprimeret. Jeg var fortabt, og jeg følte mig ubrugelig. 

- Min passion for fodbold forsvandt, og jeg havde mest af alt bare lyst til at vende hjem til Brasilien og stoppe med at spille fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Danilo overvejede karrierestop: Jeg var deprimeret
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg skrev i min dagbog: Det er tid til at stoppe med fodbolden. Jeg var kun 24 år gammel der.

- Efter jeg havde lidt i et par måneder, begyndte jeg at se en psykolog, og han reddede min karriere, skriver Danilo i sit brev. 

Stopperen har udover Real Madrid og Juventus også tørnet ud for Manchester City, Porto og Santos. 

Du kan læse hele brevet på Danilos Instagram-profil. 

1 kommentar

Se kommentarer