Alfred Finnbogason stoppede for nyligt på det islandske landshold, men det forhindrer ikke angriberen i at give sit besyv på Åge Hareides mandskab.
- På toppen ville jeg elske at se Orri Oskarsson og Andri Gudjohnsen sammen. Trænerstaben kan så gøre, hvad de vil med den information. De er så forskellige, at jeg tror, de ville være vilde sammen, fortalte Finnbogason således for nyligt til Fótbolta.net.
Selvsamme medie spurgte derfor de to tidligere Superliga-angribere ind til idéen, og den var de begge med på.
- Det ville jo ikke være så slemt. Jeg tror, at vi kunne være rigtig gode sammen. Vi har ikke prøvet det endnu, men det ville være rigtig sjovt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Andri og jeg har et meget godt forhold, og vi er meget gode venner. Det tror jeg, at man ville kunne se på banen, lyder det fra Orri Oskarsson.
Det er erklærer den tidligere Lyngby-islænding Andri Gudjohnsen enig i.
- Som Alfred siger, er vi så forskellige, at det nok ville fungere. Orri er en helt fantastisk spiller. Men lige meget hvem jeg spiller sammen med på toppen, er jeg klar, slår Gent-spilleren fast.
Det islandske landshold tager på fredag imod Montenegro, mens Åge Hareides tropper gæster Tyrkiet på mandag.

Island
UEFA Nations League B










