2024-05-30 17:08:47

Officielt: Ipswich forlænger med McKenna

Manden der netop har ført Ipswich tilbage i Premier League, Kieran McKenna, har forlænget sin aftale med klubben frem til 2028. 

Kieran McKenna var længe rygtet til Chelsea, men sådan ender det ikke. 

Den 38-årige manager har nemlig sat sin signatur på en kontraktforlængelse med det nyslåede Premier League-hold. 

De to parter har nu papir på hinanden frem til 2028, og det glæder Ipswich-bossen. 

- Jeg er ekstremt stolt over at have underskrevet en ny kontrakt med klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Officielt: Ipswich forlænger med McKenna
Foto: Andrew Couldridge/Actionimages/Ritzau Scanpix

- Vi har haft utrolig succes sammen i løbet af de sidste to sæsoner, og jeg er spændt på at få muligheden og ansvaret for at føre denne fantastiske klub ind i sin første sæson i Premier League i 22 år.

- Jeg er så glad for at have forpligtet min fremtid til at tage det næste skridt med Ipswich Town og er virkelig spændt på, hvad der er forude, når vi fortsætter denne rejse sammen, fortæller McKenna. 

Ipswich Town er nordirerens første cheftrænerjob. Han har været i klubben siden 2021. 

2 kommentarer

Se kommentarer