Oprustningen til Premier League fortsætter i Ipswich.
Tidligere har klubben styrket sig med Ben Johnson og Omari Hutchinson, og nu er tredje forstærkning på plads.
Fredag oplyser klubben, at de har hentet forsvarsspilleren Jacob Greaves i Hull og udstyret ham med en femårig kontrakt.
- Jeg er meget glad for at have skrevet under. Så snart jeg hørte om interessen, var jeg ivrig efter at få det til at ske. Nu hvor det er kommet på plads, er jeg virkelig glad, lyder det fra forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside.
23-årige Jacob Greaves står noteret for 177 kampe for Hull.
I seneste sæson kom han på årets hold i Championship, mens han også blev kåret til årets spiller i Hull.

Ipswich
Premier League









