2024-11-06 19:28:47

Inter-boss er sikker: Ny struktur gør CL sværere

Simone Inzaghi mener, at den nye Champions League-struktur gør det sværere for trænerne og spillerne, der nu skal forberede sig på flere forskellige hold end tidligere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

INT

1 - 0

ARS

Det fik meget omtale, da UEFA ændrede strukturen i Champions League. 

Som bekendt dyster klubberne ikke længere i en indledende gruppefase, da denne er blevet erstattet af en ligafase, hvor man møder otte forskellige modstandere én gang hver. 

Står det til Inter-træner Simone Inzaghi, har den nye struktur gjort det sværere for trænerne at forberede sig. Det fortæller han på et pressemøde forud for onsdagens CL-brag mod Arsenal. 

- For os trænere og spillerne er det sværere. Før skulle vi kun forberede os på at møde tre hold indtil februar. Nu har vi otte forskellige kampe, og efter tre kampe har man allerede et scenarie i hovedet, hvor man mere eller mindre kender placeringerne. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Inter-boss er sikker: Ny struktur gør CL sværere
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

- Holdet ved det godt. Det er nok et mere interessant format, men for os er det sværere, selvom det øger kvaliteten, fortæller Inzaghi til Inters hjemmeside. 

Vi er fremme ved fjerde spillerunde i indeværende Champions League-sæson, og her tager Inter som bekendt imod den engelske storklub Arsenal. 

Der er kampstart på San Siro onsdag klokken 21:00, og du kan følge kampen live her på Bold. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

INT

1 - 0

ARS

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer