Sergio Busquets skal igen dele grønsvære med Lionel Messi.
Den 35-årige spanier tager ligesom argentineren til amerikanske Inter Miami.
Det skriver klubben ud på deres hjemmeside, hvor de tilføjer, at der er tale om en aftale, der vil gå frem til 2025.
- Det her er en speciel og spændende mulighed, som jeg er spændt på at tage. Jeg ser frem til at tage det næste skridt i min karriere med Inter Miami.
Busquets har været med Barcelona gennem hele sin professionelle karriere. I alt nåede han at spille 721 kampe med klubbens seniorhold.
Nu tager han til Inter Miami, som delvist er ejet af fodboldlegende David Beckham.
Busquets har opnået stort set alt, hvad der er at opnå i en fodboldkarriere. Det er derfor naturligvis også en tilfreds sportsdirektør, Chris Henderson, der præsenterer ham.
- Vi er virkelig glade for bringe en af Sergios klasse til Inter Miami. Han er en af de klogeste spillere nogensinde: han læser spillet på et helt andet niveau og har indflydelse på samtlige facetter af spillet.
Her vil han tilmed blive genforenet med Lionel Messi, der også tog skridtet til USA ved dette transfervindue.

Major League Soccer
Inter Miami CF









