Luis Suarez er efterhånden blevet 37 år gammel, men han har stadig mål i støvlerne.
I disse tider tørner han ud for Inter Miami, som han i denne sæson har scoret 18 mål for.
Han håber, at han skal fortsætte i samme stil i det nye år. Det kræver bare en ny kontrakt.
Hans nuværende udløber nemlig ved udgangen af 2024.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min lejr snakker med klubben, men jeg er rolig.
- Jeg vil prøve at afslutte sæsonen på bedst mulige måde. Jeg vil vise klubben, at jeg er sulten og har det godt fysisk.
- Jeg håber, jeg forstætter med at være en del af klubben, siger han ifølge ESPN.
Suarez har i alt lavet 22 mål og ti oplæg i 33 Inter Miami-kampe.

Major League Soccer
Inter Miami CF





