2024-11-23 13:18:52

Inter Miami forventer Messi-forlængelse

Lionel Messis nuværende kontrakt udløber om et års tid, men Inter Miamis medejer Jorge Mas regner klart med en forlængelse af den.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

37-årige Lionel Messi har spillet i MLS i halvandet år, og i Inter Miami håber man på flere års samarbejde.

Messi har i skrivende stund udløb ved udgangen af 2025, hvilket ikke behøver at blive punktummet.

- Messi er på kontrakt i 2025, og vi vil sætte os ned og snakke om fremtiden. Som jeg har sagt før og gentager nu, forventer jeg fuldt ud, at Lionel Messi er vores 10’er, når vi åbner det nye stadion i 2026, siger Jorge Mas ifølge ESPN.

Han håber, at Inter Miami generelt får et slagkraftigt hold næste år.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Inter Miami forventer Messi-forlængelse
Foto: Chris Arjoon/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi vil gøre alt for at bygge det bedste hold, der kan konkurrere i 2025, hvor vi ved, at vi skal deltage i flere turneringer såsom CONCACAF Champions League, klub-VM og ligacuppen.

- Der er pres på i forhold til at vinde her, og sådan fortsætter det. Det forventer vi af os selv, siger Jorge Mas.

Lionel Messi ser ud til at få en tidligere holdkammerat som cheftræner i den nye sæson, hvilket du kan læse mere om her.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten