Hvidovre IF er færdig i Superligaen, og derfor begynder et nyt stort arbejde for Peter Lassen.
Sportschefen skal gøre en trup klar, som kan vende direkte tilbage til landets bedste række efter en smuttur i NordicBet Ligaen.
Gennem det sidste stykke tid har Lassen kæmpet med flere spillere, hvor der er stor tvivl.
Men hvad er status nu for Lassen?
- Det er kogt ned til tre nu. Filip Djukic, Christian Greko Jakobsen og Tobias Thomsen. Det er de tre nu, som jeg mangler. Det bliver spændende at se, hvor vi ender der.
Hvordan ser det ud?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved det ikke. Jeg er også nødt til at agere. Jeg gider ikke blive med at løbe efter dem hele tiden. Jeg vil også gerne have sommerferie.
- Hvis Filip vælger at sige, at han skal til et andet sted, så får jeg ikke nogen sommerferie.
- Jeg håber og krydser fingre for, at han bliver her, siger Peter Lassen.
Hvidovre-sportschefen havde tidligere gjort klart, at de forskellige spillere havde en uge til at finde ud af, om de ville blive.
Den deadline blev så udskudt med endnu en uge.
Og nu har Lassen igen valgt at give de spillere mere betænkningstid.
- Ja, men sådan er det jo. Det er unge mennesker. De vil jo gerne spille på højeste plan, og det kan jeg også godt forstå, siger Peter Lassen.
Tiden må så vise, om sportschefen får de tre spillere til at blive i Hvidovre IF, eller om han må udskyde sin egen ferie.

Hvidovre IF
3F Superliga









