21-årige Maximilian Beier har været brandvarm for Hoffenheim i den seneste sæson.
16 mål og tre oplæg er det blevet til i 33 Bundesliga-kampe, og det har gjort, at der efterhånden er en del udenlandske klubber, der kigger i hans retning.
Her er hold som Aston Villa og Chelsea blevet nævnt, men står det til Hoffenheims cheftræner, Pellegrino Matarazzo, så vil Beier gøre klogt i at blive i klubben - i hvert fald lidt endnu.
- Jeg tror, at chancerne (for at Beier bliver i klubben, red.) er gode, udtaler Pellegrino Matarazzo ifølge Kicker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kender knægten, og jeg ved, han føler et tæt bånd til holdet og staben. Han har udviklet sig enormt hos os, så jeg kan se, at et år mere hos os ville være godt for ham.
- Men jeg kender branchen og situationen, afslutter cheftræneren.
Beiers nuværende kontrakt med Hoffenheim løber indtil sommeren 2027.

Hoffenheim
Bundesliga









