Sebastian Pingel er topscorer i 1. division.
Det står klart efter sæsonafslutningen på NordicBet Ligaen søndag, hvor det krævede særligt målrige kampe fra Koldings Thomas Mikkelsen, Vendsyssels Carl Lange eller AaB's Mathias Jørgensen, hvis Hillerød-bomberen skulle indhentes.
Godt nok satte Jørgensen en enkelt scoring på tavlen for AaB, og han sluttede med imponerende 11 mål for de 14 kampe, han nåede at spille siden ankomsten fra Esbjerg i vinterpausen.
Den tætteste efterfølger til Pingel bliver Peter Christiansen, som siden slutningen af marts har spillet for norske Viking.
Top 5 på topscorerlisten bliver derfor som følger:
1. 18 mål - Sebastian Pingel (Hillerød)
2. 17 mål - Peter Christiansen (Sønderjyske - skiftet til Viking)
3. 12 mål - Thomas Mikkelsen (Kolding IF)
4. 11 mål - Mathias Jørgensen (AaB)
5. 11 mål - Carl Lange (Vendsyssel)
Hillerød kan yderligere fejre, at Tobias Arndal topper assistlisten med 10 målgivende afleveringer for sæsonen.

NordicBet Liga
Hillerød






