En af Hillerøds helt store profiler Nicklas Bjerre Schmidt tager en tørn mere for klubben.
Schmidt har nemlig sat sin signatur på en kontraktforlængelse til sommeren 2024.
Hillerød-manager Christian Lønstrup siger til klubbens hjemmeside, at Schmidt har været fremragende for klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en fantastisk nyhed, at vi nu kan offentliggøre forlængelsen af en af vores vigtigste spillere på holdet.
- Nicklas har siden sin ankomst i sommers været et kæmpe forbillede til træning og ikke mindst undervejs i kampene, hvor han ofte har været spilstyrende på den centrale midtbane, siger manager Christian Lønstrup og fortsætter.
- Vi håber, at Nicklas fortsætter sin positive udvikling hos os. Med denne forlængelse sender vi i Hillerød Fodbold et klart og tydeligt signal om, at vi skal tages seriøst i NordicBet Ligaen.
27-årige Schmidt kom til Hillerød fra FC Roskilde i sommer, og han spillede 16 kampe for Lønstrups tropper i NordicBet Ligaen i efteråret.

NordicBet Liga
Hillerød







