Solomon Opoku er ny mand i Hillerød.
Det oplyser klubben onsdag på sin hjemmeside.
Midtbanespilleren er blevet hentet i finske FC Honka, som den 19-årige midtbanespiller skiftede til i seneste forår.
Opoku har fået sin fodboldopdragelse i Brøndbys talentsystem, men fik aldrig en førsteholdskamp for holdet.
Nu skal han dog i stedet for spille NordicBet Liga for Hillerød, hvor han har skrevet en kontrakt frem til sommer.
I Hillerød er midtbanespilleren dog langt fra sikker på spilletid.
- Solomon er en ung spiller som vi i foråret kommer til at se an i vores miljø, han er spændende, og har nogle solide egenskaber på den centrale midtbane.
- Vi er godt besat på den centrale midtbane, hvor kvaliteten er utrolig høj, det er sundt med konkurrence om pladserne, siger Jackie Rasmussen, som er direktør i klubben.

NordicBet Liga
Hillerød







