Ali Almo fortsætter karrieren i Hillerød Fodbold.
Den 22-årige irakiske U23-landsholdsspiller er landet i slotsbyen, hvor han har fået en aftale frem til januar 2025.
Kantspilleren har en fortid i FC København og FC Nordsjællands ungdomsafdelinger.
- Siden vi mistede Mads Julø, har vi ledt efter en højrekant, der tør at udfordre vores modstandere, og med Alis venstreben og styrke i driblinger er han skræddersyet til vores behov, lyder det fra Christian Lønstrup.
Ali Almo, hvis fulde navn er Ali Al-Mosawe, kan få debut mod OKS i Oddset Pokalens anden runde tirsdag aften.

NordicBet Liga
Hillerød







