2023-11-21 13:46:35

Sormani meldes på plads i færøsk klub

Den tidligere Vejle-træner Adolfo Sormani ventes snart præsenteret som ny mand i spidsen for HB Torshavn på Færøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Telefonnettet på Færøerne får formentlig snart et italiensk nummer at forholde sig til.

Bolt.fo skriver, at HB Torshavn ansætter Adolfo Sormani som klubbens nye træner, og han er kendt i dansk fodbold for sin tid i Vejle Boldklub, hvor han var fra 2017 til 2019.

Mange vil formentlig huske sagen, hvor Sormani afsonede karantæne i en kamp mod Horsens, men på tribunen så ud til at være i telefonisk kontakt med bænken.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betrideildin -Sormani meldes på plads i færøsk klub
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var i strid med reglerne og kostede fem ekstra karantænedage.

Siden har Sormani stået i spidsen for FK Partizani og Lavello, inden han nu ser ud til at drage nordpå igen.

HB Torshavn har indkaldt til pressemøde tirsdag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer