Luis Suarez kan stadig.
Natten til onsdag fik den uruguayanske angriber debut for sin nye brasilianske klub Gremio, og det gik mildest talt fantastisk.
Kampen var mod Sao Luiz i Recopa Gaucha Super Cup, og der var ikke gået mere end 38 minutter, før Suarez havde scoret tre mål.
Luis Suarez scorede i det 5., 31., og 38. minut, og han scorede blandt andet ved at lobbe bolden over keeperen og på en flot helflugter.
Det er første gang siden 2013, at Luis Suarez har scoret et hattrick i første halvleg. I 2013 var der for Liverpool i en kamp mod Norwich.
Gremio endte med at vinde kampen 4-1, og man kunne dermed løfte det store trofæ efter kampen.
Suarez' nye klub rykkede i sidste sæson op, hvorfor man i den kommende sæson skal spille i Brasiliens bedste række.


Gremio










