Tre år efter han forlod italiensk fodbold, vender Mario Balotteli hjem til støvlelandet.
I en video på det sociale medie X, oplyser Genoa nemlig, at den 34-årige angriber er ny mand i klubben.
Det er dog ikke så overraskende.
Rygterne har i den grad svirret de seneste dage, og allerede på vej ind til sit lægetjek satte den kontroversielle italiener ord på sit skifte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er helt oppe at køre. Jeg vil ikke tale meget. Jeg vil bare i gang. Jeg vil give alt, hvad jeg har, lød det allerede søndag fra den tidligere landsholdsspiller ifølge mediet TuttoMercatoWeb.
I Genoa bliver den tidligere Manchester City-spiller holdkammerater med danske Morten Frendrup, der har været på kontrakt i klubben siden vinteren 2022.
Balotelli har været uden arbejdsgiver, siden han forlod tyrkiske Adana Demirspor i sommer.
Derudover har han repræsenteret klubber som Inter, Manchester City, AC Milan, Liverpool, Marseille og FC Sion.
Finally. ?? pic.twitter.com/2Z4XcFwm9Q
— Genoa CFC (@GenoaCFC) October 28, 2024

Genoa
Serie A










