Lukas Klikken har ikke rigtig en idé om, hvor fremtiden ligger.
Den tidligere AaB'er skal i første omgang tilbage til Frosinone efter et lejeophold i Silkeborg i den forgangne sæson, men til Nordjyske fortæller han, at fremtiden er usikker.
For forsvarsspilleren har faktisk ikke haft snakket med klubben, mens han befandt sig i Søhøjlandet, og da den italienske klub rykkede op i Serie A, ser udsigten til spilletid svær ud.
- I første omgang rejser jeg til Italien, og så ser vi, hvad der ligger af muligheder for mig. Jeg har ingen ide på nuværende tidspunkt, så jeg afventer og ser, siger Lukas Klitten til Nordjyske og fortsætter.
- Jeg vil ikke udelukke noget. Hvis ikke jeg skal fortsætte i Frosinone, må jeg se, hvad mine muligheder er. Der er ikke sådan, at jeg har et særligt ønske om at blive i Danmark eller blive i udlandet. Jeg kan se fordele og ulemper ved begge muligheder.
Lukas Klitten har kontrakt med Frosinone til sommeren 2025.
I den forgangne sæson blev det til 14 kampe i Silkeborg-trøjen.


Frosinone
Serie A






