2023-07-08 06:30:00

Ny Fredericia-profil har store ambitioner: Går benhårdt efter oprykning

Gustav Marcussen er netop skiftet til FC Fredericia, og han fortæller til bold.dk, at FC Fredericia skal gå efter en oprykning, hvis klubben får en god start i NordicBet Ligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCM

4 - 3

FCF

I den seneste sæson af NordicBet Ligaen kæmpede FC Fredericia i lang tid om at undgå nedrykning til 2. division, men mandskabet klarede skærene. 

Om to uger venter der en ny sæson af NordicBet Ligaen, og her har mandskabet blandt andet forstærket sig med den tidligere Superliga-spiller Gustav Marcussen. 

Marcussen fortæller til bold.dk, at han har store forhåbninger for den kommende sæson.

- Mine forventninger er, at vi skal spille på den måde, som FC Fredericia sluttede af på i den seneste sæson. Hvis vi gør det, så kommer resultaterne. Jeg har helt klart top seks-ambitioner. Hvis vi får tur i den hurtigt, så går vi benhårdt efter en oprykning, det er da klart, siger Gustav Marcussen til bold.dk. 

Offensivspilleren håber, at han kan blive en del af et succesfuldt mandskab. Det kan nemlig være med til at give ham ekstra spilleglæde. 

- Jeg har ledt efter et hold, hvor man kan få noget tur i den. Det er et hold, hvor der er en del spillere, der har været der i noget tid, men der er også unge spillere, som er blevet ret godt sammenspillet. 

- Jeg håber, at der kan komme tur i den. Hvis holdet gør det godt, så gør man det også selv godt. Det gør det hele lidt nemmere. Jeg vil meget gerne komme ind på et hold, hvor man ikke skal kæmpe for at vinde, men at det nærmest bliver hverdag. Jeg tror på, at det bliver fremtiden.

Høje ambitioner
Den nye FC Fredericia-profil fortæller, at han ser frem til at blive trænet af Michael Hansen, som han anser som dygtig og ambitiøs. 

Marcussen håber, at en stor succes i FC Fredericia kan føre til noget større for ham.

- Jeg har høje ambitioner og store krav til mig selv. Jeg vil gøre det så godt som muligt i FC Fredericia, og så må vi se, hvad der sker. Det er nok ikke min endedestination, og forhåbentlig har jeg gjort det så godt, at det bliver godt for begge parter en dag, siger Gustav Marcussen til bold.dk. 

Han her tidligere været en del af blandt andet Lyngby, Silkeborg IF, Uerdingen og Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCM

4 - 3

FCF

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer