



FC Fredericia fik tilgang af Nicolai Brock-Madsen på en lejeaftale for resten af sæsonen i vinterens transfervindue.
I weekendens kamp mod Fremad Amager fik angriberen så debut, og han siger til FC Fredericias YouTube-kanal, at han er ved at være 100 procent tilbage.
- Uden for banen har den (opstarten, red.) været rigtig god. Jeg synes, at der er nogle rigtig gode drenge, trænere og ledere. Alle omkring klubben har taget rigtig godt imod mig.
- Inde på banen er det klart, at jeg gerne ville have haft det bedre i forhold til at have været til rådighed tidligere, end jeg har været.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er sådan, det er. Jeg føler personligt, at jeg har fået styr på kroppen, og nu handler det om at bruge landskampspausen på bedst mulig vis både for mig selv og holdet.
30-årige Brock-Madsen glæder sig over, at han var med til at sikre de tre point mod Fremad Amager. Han kom i aktion efter 75 minutter.
- Det var rigtig dejligt. Det var noget, som jeg havde ventet længe på. Det var fedt, at den kom i lørdags.
- Det var en dejlig forløsning for mig og holdet, fordi vi fik en vigtig sejr og et ekstra step i forhold til at komme op på de andre sjove pladser dernede.
FC Fredericia er næstsidst i NordicBet Ligaen.

FC Fredericia
NordicBet Liga






