I denne sæson er det, som om FC Fredericia har taget et skridt op i forhold til tidligere sæsoner.
I NordicBet Ligaen ligger de nummer to efter 12 spillerunder, hvor kun OB er foran.
Og det er noget, som gør cheftræner Michael Hansen ekstra glad i disse dage på Monjasa Park.
- Det har været godt, og det har været nogle gode måneder, hvor vi har lært hinanden at kende og konkurreret mod nogle gode modstandere, fortæller Michael Hansen til Fredericias sociale medier.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som så meget andet så går det op og ned, men det er gået meget op. Vores målsætning er at være med i top-6, og det er vi, så vi ser frem mod den kommende periode.
- Fodbold er jo simpelt, men også vildt kompleks, fordi der er så mange små detaljer. I hverdagen er det også en hel trup, der skal arbejde sammen.
- Nu skal vi bare huske at værne om de ting, vi har været gode til.
Fredericia står over Esbjerg i næste runde.

FC Fredericia
NordicBet Liga











