Hvorfor er Kylian Mbappé ikke med på det franske landshold?
Det spørgsmål svæver fortsat hen i det uvisse, og det bliver ikke mere afklaret af, at Didier Deschamps afviser at gå i detaljer, men blot siger, at det ikke handler om det sportslige.
Tidligere på ugen skrev den store avis L’Equipe, at det handler om Mbappés mentale tilstand.
- Kald det, hvad du vil, men Kylian har haft et mentalt problem i adskillige måneder, og det går ikke over af sig selv sådan lige. Man har brug for tid og arbejde på det, hvilket han gør med specialister, siger en anonym kilde, der ifølge L’Equipe ’interagerer med Mbappé på daglig basis’.
Holdkammeraten Ibrahima Konaté er klar til at hjælpe, hvis han kan.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Udover at være fodboldspiller er han en af mine venner - én, jeg synes rigtig godt om. Hvis Kylian har psykiske problemer, vil vi altid være der for at hjælpe ham.
- Men vi kender Kylians kvaliteter. Han er en formidabel spiller og en af de bedste i verden. Alle spillere oplever dyk i løbet af en karriere, så jeg er ikke bekymret for ham.
- Jeg glæder mig til at se ham tilbage i topform, siger Ibrahima Konaté til Telefoot.
Tidligere i november lød det i spanske medier, at Mbappé ikke er tilfreds med situationen i Real Madrid.

Frankrig
UEFA Nations League A








