Man bliver ikke populær i Lyon af at skifte til PSG.
Det gjorde Bradley Barcola for et år siden, og da den 22-årige offensivspiller mandag aften blev indskiftet i Frankrigs Nations League-kamp mod Belgien, fik Barcola en pibekoncert med på vejen fra en del tilskuere på stadion i Lyon.
Landstræner Didier Deschamps hørte det ikke selv, men har efterfølgende fået fortalt, at der var buhåb mod spilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil ikke pege mere fingre ad den ene eller anden klub, men det er det eneste, der er ærgerligt, når vi spiller i provinsen, hvis man oplever den reaktion.
- Personligt har jeg ikke noget problem med det, selv om jeg godt ved, at jeg ikke har massive mængder glødende fans i Lyon af forskellige årsager, siger Deschamps på pressemødet efter kampen med et smil.
Frankrig slog Belgien med 2-0 på mål af Randal Kolo Muani og Ousmane Dembele.
L’ancien attaquant de l’@OL Bradley Barcola conspué par le public lyonnais de l’Équipe de France lors de son entrée.#FRABEL #Barcola pic.twitter.com/FraH0kY3F8
— Radio Scoop Infos (@RadioScoopInfos) September 9, 2024

Frankrig
UEFA Nations League A









