2024-06-18 19:30:00

Johannesson var aldrig i tvivl: Drømmen er Bundesliga

Isak Bergmann Johannesson sætter i et interview med Bold ord på sin permanente kontrakt med Fortuna Düsseldorf, som han i løbet af sit lejeophold næsten rykkede op i Bundesligaen med. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

IPS

1 - 2

FDU

Isak Bergmann Johannesson skiftede lørdag sin lejeaftale i Fortuna Düsseldorf ud med en permanent kontrakt.

Islændingen har været fast mand for 2. Bundesligaklubben i den forgange sæson, og derfor passer det ham vældig godt, at han har fået fremtiden på plads. 

Det fortæller den nu tidligere FC København-spiller i et interview med Bold. 

- Det føles virkelig godt, at jeg har fået en permanet kontrakt! 

- Jeg har følt mig hjemme i klubben helt fra start af, og alt har bare passet perfekt til mig siden den allerførste dag hernede. 

- Nu er det permanent, og jeg kunne ikke være mere tilfreds og glad, siger Isak Bergmann Johannesson til Bold. 

Ønsket fra start
Den islandske landsholdsspiller har i løbet af sommeren været sat i forbindelse med andre klubber, herunder Gent. 

Det har dog meget tidligt under lejeopholdet i Tyskland stået klart, at fremtiden helst skulle ligge i Düsseldorf. 

Og det gælder begge parter.

- Klubben sagde tidligt i processen, at de gerne ville købe mig, og jeg ville fra starten af gerne blive i klubben.

- Så det var tydeligt for begge parter, at vi gerne ville have det til at ske.

- Vi er begge helt utroligt glade for, at det kunne lykkes, og det er den perfekte løsning, siger han til Bold. 

Tilbage efter setback
Fortuna Düsseldorf var i den forgangne sæson millimeter fra at sikre sig oprykning til Tysklands bedste række, men et vanvittigt comeback af Bochum sendte playoff-finalen i straffesparkskonkurrence. 

Her var Bochum akkurat skarpere, og selv om Bergmann Johannesson omsatte sit eget spark til et mål, måtte han sande, det ikke blev til Bundesliga i denne omgang. 

Han er dog stadig meget tilfreds med den hylde, han er landet på, selv om der også er 2. Bundesliga på programmet i den kommende sæson.

- Vi var et enkelt straffespark fra at rykke op i Bundesliga, så jeg føler, det er et godt niveau.

- Jeg vil blive ved med at udvikle mig her i Tyskland, og Fortuna er et godt sted at gøre netop det.

- Min drøm er at spille i Bundesligaen. Jeg er stadig meget ung, og nu kan jeg kan blive ved med at kæmpe for den drøm siger Islændingen til Bold. 

Han tror endda på, at den store skuffelse mod Bochum kan vendes til noget positivt i den kommende sæson.

- Ofte kommer man endnu mere sulten tilbage efter et setback.

- Jeg glæder mig til igen at kunne hjælpe klubben og udvikle mig som spiller og forhåbentligt på et tidspunkt spille Bundesliga, siger islændingen til Bold. 

21-årige Isak Bergmann Johannesson nåede at notere sig for 61 kampe med syv mål og fem oplæg til følge i FCK-trøjen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

IPS

1 - 2

FDU

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten