To Conference League-finaler. To nederlag.
Det er hård kost for Fiorentina. To år i træk har italienerne været så tæt på. Først led klubben et smertefuldt nederlag til West Ham sidste år. Og onsdag tabte de efter forlænget spilletid til Olympiakos.
Og det gør ondt på klubbens træner.
- Det er skuffende for anden gang. Det er skuffende, for igen havde vi mange muligheder for at score mål, men gutterne gjorde alt, hvad de kunne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har gået hele vejen to år i træk, og det er flot, men selvfølgelig skal vi løfte et trofæ, og det lykkedes os ikke, så det gør ekstra ondt.
- Det er også en del af processen. Rejsen føles ødelagt, når du skal se de andre løfte trofæet.
- Det gør ondt at se gutterne græde. Vi troede virkelig på det denne gang, lød det fra træneren til Sky Sports.

Fiorentina
Conference League











