Man fristes til at kalde Feyenoords præstation i onsdagens Champions League-kamp for en off-day.
Her mødte Brian Priske og co. på hjemmebane RB Salzburg, som før onsdagens kamp havde tabt tre ud af tre CL-kampe - faktisk havde de ikke engang scoret et eneste mål.
Det gjorde gæsterne så onsdag. Hele tre af slagsen, mens Feyenoord kun scorede et enkelt.
- Der var mange grunde til, at det ikke lykkedes i dag (onsdag, red.). Vi spillede mod et godt hold med stor kvalitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde svært ved at holde kontrol, fordi vi ikke var solide nok på bolden. Vi havde stadig et par gode chancer, men det var ikke nok. Særligt målet imod os lige før pausen var et stort slag, fortalte den danske cheftræner efter opgøret ifølge Ziggo Sport.
Du kan læse om kampen her.
Resultatet betyder, at Feyenoord står noteret for seks point efter fire kampe i Champions League, hvilket rækker til en 21. plads.
RB Salzburg er nummer 30 med tre point.

Feyenoord
Champions League








