Ricardo Moniz er blevet forfremmet til midlertidig cheftræner i FC Zürich.
Det bekræfter den schweiziske klub på sin hjemmeside.
- Efter at vi har kvalificeret os til mesterskabsspillet, er det vores mål at opnå en plads i Europa League.
- Derfor har klubbens ledelse besluttet af tilføre nyt personale for at stoppe de seneste ugers nedadgående tendens.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med øjeblikkelig virkning bliver U21-træner Ricardo Moniz midlertidig cheftræner for førsteholdet indtil slutningen af sæsonen, skriver Zürich.
Siden Bo Henriksen forlod klubben i februar, har assistenttræneren Mural Ural stået i spidsen for førsteholdet på midlertidig basis.
FC Zürich oplyser, at Ural og den anden assistenttræner Umberto Romano fortsætter i klubben, men det er endnu uvist, hvilken rolle de får.
FC Zürich ligger aktuelt sidst i mesterskabsspillet med 48 point efter 33 kampe.

FC Zürich
Super League









