Oliver Skolnik har forlænget sin aftale med FC Roskilde.
Forsvareren, som spillede alle kampe i sidste sæson, har forlænget frem til sommeren 2027, oplyser klubben.
Den nye aftale glæder hovedpersonen.
- Jeg har været rigtig glad for de sidste to år som FC Roskilde-spiller, og ikke mindst for den tillid jeg har fået af trænerteamet og ledelsen, så det var en nem beslutning at forlænge min aftale. Hver gang jeg tager trøjen på, vil jeg være en god repræsentant for klubben og vise, hvad den her by står for.
- Vi har gang i noget spændende her i FC Roskilde - en pissefed trup, med et kæmpe potentiale. Samtidig har oprykningen til NordicBet Ligaen i sommers gjort, at det er lidt federe af bære den nye lyseblå trøje, udtaler Skolnik på Roskildes hjemmeside.
25-årige Oliver Skolnik er noteret for 57 førsteholdskampe for FC Roskilde.

FC Roskilde
NordicBet Liga








