FC Nordsjælland havde i lang tid Mark Brink på radaren. Derfor var der FCN-ledelsen også naturligt nok utrolig glade, da det lykkedes klubben at sikre sig midtbanespilleren på transfervinduet sidste dag.
Fjorten dage senere - den 16. september - fik den nye FCN'er debut i 1-1-kampen mod Randers, hvor han spillede omkring 85 minutter.
Det gjorde han ifølge Bolds karakterer 'ok', da han scorede en karakterer i midten af skalaen. Se samtlige karakterer her.
Den 26-årige midtbanespiller var meget på bolden, men uden at være iøjnefaldende.
Hans midtbanekollega Jeppe Tverskov er dog ikke i tvivl om, at Mark Brink kommer til at blive en kæmpe gevinst for FCN-holdet.
Det slog han fast efter kampen over for blandt andre Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mark (Brink, red.) er en stor kvalitetsspiller og en stor tilføjelse til os. Han passer - som de fleste nok godt kan regne ud - rimelig godt ind i vores systemer.
- Han kommer til at være ekstremt god på det her hold. Det er dejligt at få ham ind så hurtigt som muligt.
Jeppe Tverskov fortæller videre, at han sammen sammen med Mark Brink havde brugt landsholdspausen på at få opbygget en relation mellem dem, som de skulle have vist prøver på i mandagens kamp.
Den taktik blev dog hurtigt ændret, da Kian Hansen blev skadet efter få minutter, hvorfor Jeppe Tverskov blev rykket ned i midterforsvaret.
- Det er klart, når vi får en skade efter et minut, så bliver planen ændret rimelig hurtig.
- Det er også en del af billedet for os: At nogle af de ting, vi havde snakket om, bliver ændret.
- Første halvleg er stadig en fin halvleg for os. Anden halvleg udviklede sig ikke helt så godt, som vi havde håbet, forklarede Tverskov, der endte med at sikre ham og holdkammeraterne det ene point, da han scorede dybt inde i tillægstiden.
Du kan læse om kampen her.

FC Nordsjælland
3F Superliga













