FCN har søndag siet Oliver Antman fra truppen til hjemmekampen mod Lyngby.
Beslutningen er ifølge klubbens fodbolddirektør, Alexander Riget, truffet på grund af noget aktivitet i kulissen.
Det fortæller han til Viaplay.
- Oliver Antman er ikke med i dag, og det er han ikke af en årsag. Det er, fordi der foregår nogle ting. Det er noget, der bliver arbejdet med i kulissen, siger FCN-bossen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lørdag berettede Tipsbladet, at FCN sælger Antman til den hollandske klub Go Ahead Eagles, men om handlen er på plads, eller overhovedet når så langt, ønsker Riget ikke at gå ind i.
- Vi melder ud, når tingene er på plads. Det kan trække ud. Det kan også være, vi ikke melder noget ud, hvis det ikke falder på plads, siger Riget til Viaplay.
22-årige Antman har spillet i FCN siden august 2018.

FC Nordsjælland
3F Superliga









