Gjensidige Kvindeliga  -FCN belønner Sargeant
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2024-06-27 13:14:00
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCN belønner Sargeant

FC Nordsjælland har forlænget kontrakten med kvindeholdets succesfulde cheftræner Chris Sargeant.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mens det var lige ved og næsten for FC Nordsjællands herrehold, triumferede kvinderne både i Gjensidige Kvindeligaen og pokalturneringen.

I spidsen for holdet står Chris Sargeant, og den 36-årige cheftræner er nu blevet belønnet med en forlængelse.

- Det er helt fantastisk at kunne forlænge med FC Nordsjælland. Det var en 'no brainer' for mig at skrive under på en ny kontrakt. FC Nordsjælland er en helt unik klub og organisation med nogle fantastiske medarbejdere. Så jeg føler mig heldig, at jeg kan få lov til at blive her i mindst to år endnu.

- Jeg vil gerne takke alle de personer her i klubben, som troede på mig, da jeg i sin tid tog steppet fra assistent til cheftræner. Og bliver ved med at tro på, hvad jeg kan gøre – og hvad holdet kan præstere.

- Jeg synes, at jeg har udviklet mig rigtig meget i de seneste to år som cheftræner, og FC Nordsjælland er et sted, hvor der virkelig er rum for udvikling hver evig eneste dag.

- Vi har haft en helt fantastisk sæson med to sæt guldmedaljer og jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte arbejdet og blive ved med at bygge på. Vi har en helt speciel gruppe af både spillere og stab, som gør det meget nemt for mig at komme ind hver eneste dag – og som sammen skaber et miljø, der er helt unikt, siger Chris Sargeant.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten