
Dario Osorio bliver ved med at imponere for FC Midtjylland.
Chileneren var her, der og alle vegne i torsdagens Europa League-kamp, hvor han også havde flere gode defensive aktioner.
Det er langt fra første gang, han har vist sig fornemt frem for de danske mestre, og derfor blev cheftræner Thomas Thomasberg spurgt af Disney+, hvor længe FC Midtjylland kan holde på deres chilenske guldfugl.
- To-tre år endnu.
- Osorio kommer ikke til at ende sin karriere her. Det tror jeg, at vi alle sammen godt ved.
- Og vi skal altid glæde os, når vi har dygtige spillere. Det skulle vi også, da vi havde Gustav Isaksen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tager det også som kredit, når man ikke snakker så meget om dem, der eventuelt er gået ud, fordi det er jo det, der er sket.
- Jeg synes, vi har vanvittigt mange spændende spillere helt nede fra bagkæden. Diao, som folk har været lidt efter, har også et højt topniveau.
- Han har en fart, som er det, der skal til, hvis man skal op på den allerhøjste hylde i international fodbold.
- Det har Osorio også, og han har også en flot venstre fod.
- Vi har også en Simsir, som er en ren dribler, som er lidt ved at uddø i fodbold.
- Så jeg er glad for at have dem på holdet. Når de ikke er her en dag, så finder vi nogle nye, siger Thomasberg.

FC Midtjylland
Europa League






