Aral Simsir slipper for straf.
FC Midtjylland-stjernen blev kort efter klubbens Europa League-opgør mod Maccabi Tel Aviv FC beskyldt for at have ytret dig voldsomt over for repræsentanter fra Maccabi.
Simsir blev anklaget for at have sagt “Befri Palæstina” og “Jeg håber, I dør”.
Den 22-årige offensivspiller erkender det første, mens hans sammen med FC Midtjylland fordømmer anklagen om ”Jeg håber, I dør”-ytringen.
Da det ikke har kunne bevises, at Simsir rent faktisk har sagt ”Jeg håber, I dør”, mens han selv erkender at have sagt “Befri Palæstina”, har UEFA valgt kun at give en reprimande.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCM oplyser i, hvad der er deres første kommentar om sagen, at Simsir var 'mål for gentagende alvorlige politiske provokationer med reference til hans tyrkiske ophav og konflikten i Mellemøsten fra Maccabi Tel Aviv' i løbet af kampen.
Klubben skriver, at det ikke er en undskyldning, men en forklaring. FCM finder det uklædeligt, at politiske ytringer udveksles på banen; fodbold skal samle, ikke splitte.
Fodbolddirektør Peter Sand udtaler:
– Vi forstår, at alle mennesker har en grænse, og vi respekterer Arals ærlige og ydmyge erkendelse af at have begået en fejl. Vi accepterer dog ikke reaktionen, og vi har derfor også håndteret sagen internt for at sikre, at vores værdier om respekt og fairplay overholdes fremadrettet, fastslår fodbolddirektør Peter Sand.
Dermed ser det ud til, at sagen nu har nået sin afslutning.

FC Midtjylland
3F Superliga












Denne artikel kan ikke kommenteres