FC Midtjylland udlejer igen Júnior Brumado.
Den brasilianske angriber var i sidste sæson i Hansa Rostock. Denne gang går turen hjem til Brasilien.
FC Midtjylland oplyser, at angriberen er blevet hentet af Coritiba, der spiller i den næstbedste brasilianske række.
Lejeaftalen gælder frem til sommeren 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Júnior får en glimrende mulighed for at spille og genfinde sit topniveau.
- Vi ønsker ham al mulig held og lykke og ser frem til at følge hans udvikling i Brasilien, udtaler fodbolddirektør Peter Sand til klubbens hjemmeside.
25-årige Brumado har ikke lagt skjul på, at han gerne ville væk fra FC Midtjylland. Det kan du læse mere om her.
Den brasilianske angriber har spillet 95 gange for FCM. I de opgør er det blevet til 13 scoringer.

FC Midtjylland
3F Superliga









