Så faldt aftalen på plads.
Isak Bergmann Johannesson er fortid i FC København, da han er blevet solgt til Fortuna Düsseldorf i 2. Bundesliga.
Der var store forventninger til islændingen, da han kom til FCK, men potentialet blev aldrig helt forløst.
Sådan lyder det fra sportsdirektør Peter Christiansen på FCK's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Isak har på mange måder været et rigtigt godt bekendtskab for F.C. København, hvor han har vist prøver på sit talent og altid arbejdet hårdt for at udvikle sig.
- Han spillede en væsentlig rolle i vores mesterskab i 2022 og har været en stor holdspiller og professionel i sin tid i København.
- Men nogle gange skal der andre omgivelser til, før tingene forløses helt, og vi er glade for, at vi sammen har fundet en løsning, der passer både Isak og FCK godt.
21-årige Isak Bergmann Johannesson nåede 61 kampe for FC København og leverede syv scoringer.

FC København
3F Superliga










